Dvs. at mennesket kun er noget i relation til den anden, som igen medfører, at det anerkendende rum også er konfliktfyldt. Men der er forskel på, om man løser konflikter med magt eller anerkendelse.

Anerkendelse skal ikke kun forstås som et symmetrisk bud på samværsformer, men meget mere som et asymmetrisk billede på forskellige uligevægtige forhold, som vi som mennesker ofte står i. Anerkendelse som mellemmenneskelig relation er vigtig for udviklingen af såvel det enkelte individ som fællesskabet. Derfor diskuterer jeg værdibegreber samt vigtigheden af fælles holdninger og samværsform i virksomheden. 

For ledelsen er det vigtigt at tage stilling til spørgsmålet: Tager min virksomhed et socialt ansvar? fordi omdømme kan aflæses på bundlinjen.

Min påstand er, at den stigende individualisering og fleksibilitet kan være en fare for fællesskabet også i arbejdslivet.